Pas på med “plug and play” LED-rør

LED-rør, der passer i eksisterende armaturer, bliver stadig mere populære. Men man kan ikke bare tage de gamle rør ned og sætte de nye op – se her hvorfor.

Det kan tredoble elforbruget, så man ender med overforbrug i stedet for energibesparelser, hvis man udskifter de gamle lysstofrør med nye LED-rør, der passer i de eksisterende armaturer.

Idéen er god: “Køb LED-rør der kan bruges i de armaturer, I har i forvejen. Det eneste I skal gøre, er at skifte glimttænderen ud med en attrap, som bliver leveret sammen med LED-røret.”

Så enkelt er det bare ikke, for i et almindeligt armatur til lysstofrør sidder der også en kondensator. Den skal fjernes, før man kan få det forventede udbytte af LED-rør, og det må kun gøres af en autoriseret elinstallatør. Hvis kondensatoren ikke fjernes, sker der en såkaldt overkompensering.

– Problemet ved overkompensering er først og fremmest, at installationens elforbrug stiger kraftigt. Det betyder, at energibesparelsen forsvinder som dug for solen. Samtidig belaster det ledningsnettet, så man kan få problemer med sikringer. Det kan også føre til elforbrug, der ikke kan måles af elmåleren og det kan give problemer med elleverandøren, siger Ole Trappehave, energirådgiver i SEAS-NVE.

By | 2017-06-19T23:28:50+00:00 december 7th, 2015|Led lovkrav, Led og lyskvalitet, Led produkt sikkerhed, Nyheder|
%d bloggers like this: